Gå til hovedindhold
Det vi gør, er det vi står for

Vores Værdier

Ambitionerne er høje, strategien er lagt og målet er klart. Vi vil være Danmarks førende sharefarmings driftsselskab indenfor dansk landbrug. Men vejen dertil er mindst lige så vigtig.

Det vi gør, er det vi står for. Det er derfor vigtigt, at både vores medarbejdere og samarbejdspartnere har samme værdigrundlag som os.

Vores værdigrundlag er baseret på ansvarlighed, tillid, præcision og kvalitet, der til sammen sikrer vores integritet.

En strategi med plads til passion

Ovenstående værdigrundlag har til formål at understøtte DLM’s overordnede strategi, en strategi der er bygget op omkring følgende fire holdninger;

Vores Målsætninger

I DLM stoler vi på vores sharefarmingskoncept og på, at vores handlinger i hverdagen sikrer resultater, der definerer, hvem vi er.

Vores målsætninger for DLM’s fremtidige udvikling fungerer som guidelines og sikrer, at vi holder fokus på det, der er vigtigt.

Vi har målsætninger indenfor følgende områder:

Environmental

Som landbrugsdrift er vi afhængige af naturen, vi har derfor også et stort ansvar for at pleje den og bruge dens ressourcer på forsvarlig vis. Derfor benytter vi en varieret sædskifteplan, der både giver god synergi ved et sundt sædskifte, men som samtidig også tager hensyn til jordens knappe ressourcer. Derudover har vi en del områder med brak, hvor formålet med er at beskytte og forbedre biodiversiteten på og omkring vores landbrugsarealer. Områderne bliver udvalgt med henblik på at give bedst plads til naturen.

Som et led i den grønne omstilling, forsøger vi hele tiden at finde nye teknologiske metoder til at mindske brugen af hjælpestoffer. Vi investerer løbende i ny teknologi så vi kan fortsætte implementeringen af præcisionssåning i flere afgrøder. En højere grad af præcision betyder at vi langt bedre kan målrette brugen af hjælpestoffer, for i sidste ende at minimere mængden på vores arealer.

Vi forsøger hele tiden at optimere vores arbejdsprocesser i marken, så vi ikke kun reducere forbruget af hjælpestoffer men også reducere antallet af overkørsler for dermed at reducere vores samlede forbrug af brændstof.

Social

Vores medarbejderes sundhed og sikkerhed har altid haft stor betydning i vores praksisser. Landbruget er en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker, hvorfor arbejdssikkerhed og korrekt anvendelse af maskiner er vigtigt for os.

Vi har et mål om skabe en moderne arbejdsplads i et gammeldags erhverv. En attraktiv arbejdsplads med en høj faglighed og et godt socialt sammenhold. Samtidig skal der være plads til både faglig men også personlig udvikling, så vi kan tiltrække nye stærke kompetencer samt fastholde de dygtige kompetencer, vi allerede har. Vi vægter balancen mellem arbejde og privatliv meget højt, hvorfor vi ønsker at skabe en arbejdsplads med plads til både fritid og familie.

Vi arbejder målrettet efter at være et attraktivt uddannelsessted for elever, da vi har et medansvar for at sikre den næste generation landmænd og -kvinder, samtidig med at det er værdifuldt for os med unge kompetencer, der kan udfordre den gængse tankegang i et gammelt erhverv og sikre en kontinuerlig nysgerrighed og innovativ udvikling.

Governance

Vi forsøger at skabe en flad og dynamisk virksomhed med fokus på åben kommunikation. Det er vigtigt at vi alle arbejder som et samlet team, hvor ingen opgave er for stor eller lille, for at nå vores fælles mål om at fremme landbruget.

Derudover har ledelsen fokus på, selv at have fingeren i jorden. Vi mener at man kun kan arbejde om et fælles mål, hvis alle har samme udgangspunkt og samme fornemmelse for jorden, planterne og hverdagens gøremål

Læs mere om